Krimierne om Anna Storm er godt på vej til at være indlæst som lydbøger. Alle fire. Straks i det nye år udkommer ´Skrøbelige hjerter´ som lydbog og jeg håber at få indlæst ´Hjerteløs´ her i julen.

Rækkefølgen af krimerne er 1) Skrøbelige hjerter, 2) Det stille barn, 3) Den sidste vilje og 4) Hjerteløs. Nummer 5 krimi er også ved at være færdigskrevet.

Du kan meget vel spørge dig selv, hvorfor jeg valgte at indlæse nummer 2 og 3 krimi først. Godt spørgsmål. Jeg tror svaret er simpelt – nemlig at nummer 1 – Skrøbelige hjerter – var mest svær for mig at gå igang med at indtale. Ikke fordi det var min første krimi, men fordi den blev skrevet på et tidspunkt, hvor jeg fortsat var i meget stor sorg over tabet af min elskede mor. Lidt fornemmer man det måske i bogen, da der i bogen også indgår et lignende tab af en elsket mor og dyb sorg beskrives. Men nok mest af alt fordi, at jeg selv ved oplæsningen selvfølgelig bringes tilbage til den tid, hvor jeg skrev bogen, og ikke mindst mine bevæggrunde for flere passager i bogen.

Men nu er ´Skrøbelige hjerter´ indlæst – så den kan du også lytte til. Jeg kan se, at rigtig mange lytter til lydbøger – faktisk et stigende antal. De kan købes via fx Itunes – og kan lånes via netlydbog eller hos Storytel. Prøv da :-). Det er en god måde at få læst/lyttet til bøger, ikke mindst når man kører bil, træner, løber eller blot sidder i sofaen. Og der er noget helt særligt, når det er forfatteren selv, som indlæser.

Se også mere på www.denmobilelydbog.dk – hvis du selv vil indlæse en af dine egne bøger.