Fitnesscentre skal ifølge statsministeren fortsat holdes lukket. Indendørs sport ligeså. Sig mig lige engang – hvor kommer sådan noget vrøvl dog fra? Samme tågede krystalkugle som statsministeren har set resten i?
For praktiske gøremål er COVID19- udbruddet ovre. Hvis du er i tvivl så kig på tallene selv. Antallet der indlægges, ligger på intensiv, i respirator osv drasler ned. IKKE fordi regeringen lukkede landet men fordi foråret har gjort at udbruddet helt naturligt forsvinder. Samtidig selvfølgelig med god håndhygiejne, lidt bedre afstand osv. Faktum er i hvert fald at udbruddet er stort set væk.
Det er tydeilgt, at rigtig mange mennesker i coronakrisen ikke har fået deres sædvanlige motion. Ikke har fået styrket ryg-og mavemuskler, fået motion, trænet deres dårlige knæ osv. Samtidig har mange i stedet trøstet sig med slik, fastfood og alkohol. Kort sagt formkurven er for rigtig mange gået den forkerte vej. Befolkningen har akut brug for motion. For at fx fitness-centrene åbner.
Fitness-centre kan selvfølgelig holde maskiner osv rene. Jeg har en forventning om, at de allerede er uhyre opmærksomme herpå. Så i virkeligheden er det jo manglende tillid fra regeringens side til alle dem der har fitnesscentre om, at de ikke formår at holde maskinerne ordentligt rent. Taget i betragtning af, at vi jo kan smitte hinanden med et væld af bakterier og vira ved jeg ikke, om regeringen så forestiller sig, at de aldrig ville kunne åbne igen? Noget enfoldigt vås.
Regeringens strategi og budskaber har slingret rundt. Og gør det fortsat. Hvis det ikke var så umådeligt sørgeligt kunne vi grine af det. Men det ER desværre meget alvorligt. Ikke mindst for folkesundheden. Få nu åbnet landet – helt. Ikke mindst fx fitnesscentrene.
Det sker ikke, Vibeke og det hjælper næppe at protestere mod alle disse tåbelig tiltag som Mette F og hendes elendige regering står for. Ufatteligt der ikke er flertal blandt partierne for en anden kurs end den katastrofe som regeringen styrer mod. Gad vide om de har raflet om hvilke virksomheder der må åbne og hvilke der skal holde lukket. Det er ok at stå i kø foran Ikea men ikke ved indgangen til ZOO-Have, ja det giver jo god mening, ik sandt. Vi bliver styret og drevet rundt som en flok får af Mette F og jeg er sku træt af hende og alt hendes nedladende P..
Hej
Der er jo ingen dokumentation for / og vil jo heller ikke komme – at det er foråret og ikke nedlukningen, der er årsag til den positive situation vi er i. Ingen ved jo hvad der var sket hvis vi ikke lukkede ned. Tænker egentlig, at dokumentationen er de lande, som ikke lukkede ned i tide. Hvorfor afviser du denne mulighed ?
Anita. Der er jo heller ingen dok for at det er nedlukningen der er årsag til vi har så få smittede og døde.
Du må jo anerkende at det er gået som Vibeke har forud sagt hele tiden og allerede fra starten af nedlukningen, og også at flere og flere syntes at det har været hysterisk og uden saglig belæg, her mener jeg selvfølgelig fagfolk og experter. Jeg tror vi kunne have nået det samme resultat ved at holde afstand og huske at spritte af, og at det var unødvendigt at lukke så meget ned, men det vil vi jo aldrig få svar på.
@Anita
I Sverige er epidemien også kraftigt for nedadgående, nu hvor foråret er sat ind. De har som bekendt valgt ikke at lukke ned.
https://euromomo.eu/graphs-and-maps/
Tja… Her hvor vi bor er tallene kun gået nedad siden genåbningen, så vil mene det er politisk det som foregår om man kan lide at høre det eller ej, vi havde 3 smittede ud af 8000 testede I forgårs, en total på 1434 smittetilfælde I alt, hvoraf langt over halvdelen er raske nu og kun 49 er døde, det er jeg ked af at skulle kalde for en epidemi. Det er horribelt hvad det har skabt af arbejdsløshed og vi har nu haft åbent for storcentre og diverse butikker i langt over 14 dage, det eneste der er sket er et markant fald i smittede og antal døde, som i forvejen var langt under et grundlag for at lukke en stat, men på trods af det er der ikke blevet lukket op for karantæne og vi er ved at blive kvalt i vores påtvungne masker dagligt. I sidste uge kørte en mand galt med døden til følge grundet iltmangel grundet en maske, så nu skal man i det mindste ikke have den på under kørsel mere, men alle andre steder er det påbudt medmindre man er på landet. Jeg kan ikke se et grundlag for at man holder fast i de her hastelove mere, hverken her eller i de fleste andre lande hvor virussen aldrig blev til en såkaldt alt ødelæggende epidemi.