Jeg er en af de 701 “mediekvinder” (hvad det så end er) som har skrevet under på støtteerklæringen ifht Sofie Linde men mest af alt som udtryk for foragt for netop sexisme. Som jeg hader ind til benet. Jeg har aldrig personligt oplevet at blive krænket seksuelt, men det ændrer ikke ved, at jeg kender et hav af kvinder, kollegaer osv om har oplevet seksuelle krænkelser og sexchikane.
Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg så nyhedschef på TV2 Jacob Kwon havde udtalt til Journalisten, at de kvinder, som har underskrevet brevet er inhabile, hvis der er indslag om sexisme. WTF – det må da være de få som IKKE kan bakke op om at vi skal bekæmpe sexisme, som er inhabile. Måske i virkeligheden Jacob Kwon – i mine øjne har han dømt sig selv ude. Bogstaveligt talt. Så folk der stemmer til valget, må ikke dække valget? Jeg ser det som regelret chikane fra Jacob Kwons side mod de kvindelige journalister og værter. Det kalder jeg en MEGET kontroversiel nyhedschef.
Nåååå nej – kontroversiel – det er noget vi kvinder er. Det er uhyre sjældent, at mænd får det gok i nødden – at være kontroversiel. Men det må man sige, at Jacob Kwon er og hans udmelding meget kontroversiel.
Jeg har selvfølgelig tænkt på, hvad jeg selv har oplevet af sexisme. For det første har jeg oplevet og oplever hate i en grad, som INGEN mand i lignende situation gør. Det er mange år siden, at man på wikipedia lod passere, at jeg var ´kontroversiel´. Ikke fordi man kunne argumentere for, hvorfor jeg var kontroversiel – men fordi man lod en håndfuld mænd skrive det anonymt på wikipedia – og anonyme mandlige redaktører (ikke alle helt anonyme som Torben Sangild) lod det stå. Så kunne jeg ellers bare lære det. Det er så gået op for mig, at kontroversiel er nutidens hysterisk/skingre/kælling – og stort set INGEN mænd er kontroversielle, hvis man skal tage det for pålydende hvor sjældent mænd kaldes kontroversielle. Reelt er det selvfølgelig udtryk for grov sexisme og ja, kvindehad. Og kvindehad har jeg gennem min karriere MEGET ofte mærket til. I mange varianter har jeg måttet tåle helt vanvittige løgne og personangreb – oftest (men ikke altid da vi har nogle enkelte kvinder som hader andre kvinder) orkestreret af mænd. Tarveligt, ynkeligt og ja – sexistisk!
I lyset af den seneste tids metoo diskussion har jeg da også tænkt på sexisme indenfor mit eget fag. Jeg har reelt skrevet en del herom i mine nu 6 krimier, men jeg vil gerne komme med nogle få eksempler.
Som ung læge var der meget få kvindelige professorer. Det undrede jeg mig over, men blev meget glad, da jeg hørte om en kvinde, som var blevet professor. Specialet nævner jeg ikke, for så afslører jeg hvem det var. Men jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg måtte høre på mine mandlige kollegaer fortælle med foragt i stemmen, hvordan hun selvfølgelig havde knaldet sig vej frem til posten. Jeg blev så vred og jeg har desværre hørt det en hel del gange efter om andre kvindelige professorer. Heldigvis tør færre og færre sige det i mit påhør, fordi jeg bliver helt hysterisk, men det ændrer ikke ved, at det har været (og er) legitimt at sige om kvinder, som klarer sig godt i vores lægefag. Det er sådan et genoldigt båt båt i nødden og signal til os kvinder om, at nu skal vi altså ikke komme for godt i gang. Rygterne skal nok indhente os! Når jeg ser tilbage på nu mange år i faget, har jeg kun mødt mænd, som har knaldet sig frem til en post. Typisk undersåtter som kvindelige sygeplejersker. Det fører mig til yderligere sexisme. Julefrokosterne. Indrømmet jeg har kun været til ganske få, fordi jeg hadede det show. Men jeg nåede da at se, hvordan igen mandlige professorer/overlæger gramsede og kyssede på sekretærerne eller sygeplejerskerne. Korrekt…ikke på os kvindelige læger. Thank god for that – men sexisme forbliver det. Jeg har til gode at høre om kvindelige professorer, som rager på mandlige, unge sygeplejersker….Men sygeplejersker må kunne fortælle endnu mere om sexisme fra ikke mindst mandlige lægers side.
Apropos mandlige læger. En sag de senere år, som et eller andet sted meget godt afspejler synet på kvinder indenfor vores fag, var sagen om billedet af den nøgne kvinde, som lå på ryggen på et operationsleje og med aftryk af en mandehånd på den ene balle. Som efter et meget hårdt slag. Den mandlige læge som lagde billedet op i facebookgruppen for læger kom samtidig med en uhyre plat kommentar. Mange læger likede billedet og kom med tøhø´er. Jeg kom med indsigelser og blev på klassisk vis buh´et ud. Mon ikke også jeg blev mindet om, hvor ´kontroversiel´ jeg var. Jeg meldte mig ud af gruppen – men jeg er fortsat rystet over ikke alene at billedet blev bragt, men også at det både blev bifaldet og fik lov til at blive stående. Et billede som var groft sexistisk og også samtidig en latterliggørelse af vold mod kvinder. Blandt læger! Det var kort sagt helt skævt og afslørede i mine øjne mange lægers syn på kvinder.
Tilbage til metoo-sagerne. Jeg ser flere og flere historier blive delt. Og det er fint. Men jeg mener også, at det er nødvendigt at få navnene frem. Det skal jo have konsekvenser. Den mand, som forsøgte at true Sofie Linde til et blowjob, ja han har jo altså gjort det mange gange før og siden! Det stoppes kun ved at vi får det frem i lyset. Ikke den men det..Fuldstændig som med nethad og netchikane. Det skal også frem, hvem der er nettrolls. For ham der skriver om og til mig idag og sviner mig til, han kaster sig over dig (eller Sofie Linde) i morgen, dernæst en tredje osv. Det stoppes kun ved at vi får det frem i lyset hvem chikanørerne og krænkerne er. Sådan er det.
Kontroversiel? Det kan du selv være!
Ps. Du gik i fælden fjols – det tog dig 4,5 minut at forsøge at poste et indlæg om, at det var synd for mig (og selvfølgelig forståeligt for enhver), at ingen havde lyst til mig ved julefrokosterne. Ha ha ha. Du er altså for nem og blevet for gammel. Tidligere var du hurtigere. Få briller og høreapparat bessefar – og gå ikke i fælden, når snedige kvinder som mig lægger fælder.