En 6-årig dreng er blevet knivdræbt i Kolding. Ifølge medierne tyder det på, at mordet er begået af drengens mor. Det ved vi af gode grunde ikke. Men vi ved – at en 6-årig dreng hjælpeløst er blevet slået ihjel.

Jeg bliver på samme tid umådelig ulykkelig på det stakkels barns vegne – og samtidig vred. Det er jo åbenlyst for enhver, at drengen befandt sig under livstruende forhold. Det har ugerningen jo vist.

Jeg så gerne en audit af de involverede professionelles ageren – herunder hvilke underretninger der ligger i sagen – og om man har ageret korrekt herpå fra kommunens side. Det tvivler jeg på, at man har.

En 6-årig dreng bliver ikke “bare” knivdræbt. Forud herfor går fx en eller begge forældre med psykisk sygdom, vold, misbrug osv. Det en aldrig en snorlige familie. Så noget er gået forud. Det er ikke et gæt – det siger mine mange års erfaringer på området. Og den del gør mig gal. Rigtig gal. For havde de professionelle omkring drengen lavet de nødvendige underretninger og havde kommunen foretaget de rette foranstaltninger, så var drengen IKKE død.

Ja, det er min påstand og den må meget gerne udfordres. Jeg ved, at jeg har ret. Også nu. Det gør så umådeligt ondt at tænke på, at det (selvfølgelig) kunne være undgået – hvis de professionelle omkring drengen havde levet op til deres forpligtelser. Kommunen ligeså. Så ja – min påstand er – at flere professionelle omkring drengen har svigtet.

Et sådan drab på en uskyldig og hjælpeløs 6-årig dreng SKAL foranledige kritisk gennemgang af kommunens og professionelles håndtering af sagen forud herfor.

Efter de nye skærpelser af underretningspligten, som forbliver et personligt ansvar, kan en offentlig ansat som undlader at underrette få op til 4 måneders fængsel.

Hans død må ikke være forgæves. Ikke alene kan og skal Kolding kommune og involverede fagfolk lære heraf – men det skal andre kommuner også. Så andre drab kan undgås og børns liv reddes.

Jeg tænker, at det er en oplagt sagt for landets socialminister Astrid Krag at gå ind i. Min forventning er, at corona IKKE bruges som en tarvelig undskyldning.