Den 21. december 2020 fik Pfizer/BioNTechs COVID-19-vaccine (Comirnaty) som den første i EU en betinget markedsføringstilladelse. Vaccinen er godkendt til personer over 16 år til forebyggelse af COVID19 forårsaget af Coronavirus (SARS-CoV-2).

Ifølge Lægemiddelstyrelsens hjemmeside har Danmark via forhåndsaftaler i samarbejde med de øvrige EU-lande indkøbt vacciner fra Pfizer/BioNTech til ca. 1,5 mio. borgere, og derudover har Danmark mulighed for at tilkøbe vaccinationer til yderligere en halv mio. borgere.

RNA-vacciner er helt nye og reelt indtil nu ikke færdigtestet. De har den fordel, at de hurtigt kan udvikles og forholdsvis billige at udvikle, mens vi omvendt ikke kender især langtidsrisici.

Apropos den billige pris. Så forbliver det mig en gåde, at man ikke fra regeringens side tvang vaccineudviklingen til at være et offentligt projekt og dermed ikke noget, som i dette tilfælde Pfizer tjener vanvittig mange penge på. Det giver ikke nogen mening al den stund, at deres udviklingsudgifter også har været forholdsvis sparsomme. Herudover har Pfizer stillet som betingelse, af de IKKE kan gøres erstatningsansvarlige! Helt vildt faktisk. De er på mange måder omgået alle normale regulatoriske procedurer. Så når “man” taler om månelanding – er den månelanding hvis for Pfizer. Vi andre svæver forvildet rundt i rummet!

Normale, klassiske vacciner indeholder normalt enten inaktiverede sygdomsfremkaldende bakterier virus eller proteiner lavet af den sygdomsfremkaldende organisme (antigenet) som fungerer ved at den minder om den infektiøse bakterie eller virus. Kroppens immunforsvar stimuleres, således at den mulige sygdom omgående slås ned.

Ved RNA-vaccine er det genteknologi, som man gør brug af. Celler gør brug af DNA som template til at lave messenger RNA (mRNA) som ender med at danne proteiner. RNA-vacciner består af en mRNA-streng, som koder for et sygdoms-specifikt antigen. Straks dette mRNA er inde i kroppens celle, benytter kroppens celler den genetiske information til at danne antigenet, som på cellerne genkendes af ens immunsystem og immunsystemet angriber og bekæmper. Det betyder konkret, at personen, hvis han/hun udsættes for fx corona-virus, straks mobiliserer immunforsvaret og fjerner virus.

BNT162b2- vaccinen indeholder genetiske koder (mRNA) for spike-proteinet, som er coronavirus særlige overfladeprotein. MRNA i vaccinen er pakket ind i små fedtpartikler, som forhindrer det i at blive hurtigt nedbrudt. Kroppens celler omdanner mRNA til spike-proteiner. Kroppens immunceller producerer antistoffer, der genkender det inficerede virus. Hvis en vaccineret person kommer i kontakt med SARS-CoV-2-virusset efter fuld vaccination, vil virus blive fjernet.

Det gode ved RNA-vacciner er, at de er hurtige og billige at udvikle. Det negative er, at vi ikke kender især langtidsvirkningen og eventuelle øgede langtidsricisi ifht fx kræftudvikling, autoimmune sygdomme (hvor kroppen angriber sig selv) og andre sygdomme. Endnu mindre når det gælder vaccine af børn, gravide og alvorligt syge med dårligt immunforsvar.

De data, der ligger til grund for den betingede godkendelse af Pfizer/BioNTechs COVID-19-vaccine BNT162b2 er reelt 21.720 vaccinerede mennesker over 16 år sammenlignet med 21728 som fik placebo. Man foretog et dobbeltblindt lodtrækningsforsøg.

Efter 2.vaccine og dermed 3 uger efter påbegyndt vaccine havde 8 fået COVID-19 af de vaccinerede og 162 af de u-vaccinerede. Således vurderer forskerne, at den har en effektivitet på 95%.

Man har fulgt de vaccinerede i 2 måneder (enkelte op til 13 uger). Se artiklen nedenfor.

Kort sagt ved man, at vaccinen beskytter. Man ved også, at der var bivirkninger i form af smerter og hævelse på injektionsstedet, træthed, hovedpine, muskel-og ledsmuerter, kulderystelser og feber i få dage.

Men som også tilhørende redaktionelle kommentar i New England Journal of Medicine skriver, ja så er det jo et forholdsvist lavt antal mennesker og man aner ikke, om der kommer uventede sikkerhedsproblemer, når det pludselig er millioner af mennesker, som skal vaccineres. Man kender heller ikke til, om der kommer langtidsbivirkninger. Og hvad sker der, hvis og når en vis andel af de vaccinerede af flere grunde kun får den første vaccine. Hvor længe er vaccine effektiv? Og hvad gør vaccinen ifht smitten? Altså smitter personen, selv om han/hun ikke har symptomer. Plus hvad med børn, gravide, alvorligt syge, herunder patienter med nedsat immunforsvar? Hvordan vil de reagere på vaccinen? Og hvad med alle dem, som allerede har haft sygdommen og dermed fra naturens side er ”vaccineret”. Hvordan går det, når en vaccineret møder naturlig sygdom? Eller omvendt når en som HAR haft COVID-19 vaccineres? Vi aner det ikke. Men det man har frygtet og frygter er ikke mindst autoimmun sygdom samt såkaldt ADE (Antibody Dependent Enhancement).

 

Hos alvorligt syge med COVID-19 er der tale om såkaldt hyper-inflammatorisk respons, altså immunforsvaret som går amok. Hos dem som måtte have bivirkninger til vaccinen, kan en mulighed være, at de vil få tilsvarende. Det aner vi ikke.

 

Hvor står vi?

 

  • Et er sikkert, nemlig at Pfizer ser ud til at have skudt papegøjen. Big time. Hurra på deres vegne og deres aktionærer. Jeg kan også læse, at de har indgået en aftale med såvel FDA og EU, så at der IKKE kan anlægges sag mod dem. Well done må man sige! DET kalder jeg jackpot for Pfizer. Ikke for os andre. Men Pfizer!
  • Det er et meget lille patientmateriale -altså lidt over 21.000 som reelt har fået vaccinen (over to gange) og er blevet fulgt to måneder herefter. I sig selv er det jo lidt trælst, at vaccinen først virker efter 3 uger – det er alligevel forholdsvis lang ventetid, når og vis en epidemi måtte rase.
  • Vi ved ikke, hvad der sker når folk med naturlig sygdom vaccineres eller omvendt vaccinerede møder naturlig sygdom.
  • Vi kender INTET til langtidsvirkningen af vaccinen – herunder om den fx øger risikoen for kræft og autoimmune sygdomme. Vi aner det ikke.
  • Vi ved ikke hvordan vaccinen virker på børn, gravide og alvorligt syge.
  • Vi ved ikke om man smitter, selv om man er vaccineret
  • Vi ved ikke hvor længe vaccinen er effektiv
  • Vaccinen skal opbevares i ekstrem kulde. Det kan også give nogle vanskeligheder ifht vaccinens udbredelse. Ikke mindst i den 3. verden.
  • Hvad med de over 149.000 danskere som HAR haft COVID-19? I hvert fald er testet positive. Og så må vi jo formode (på trods af PCR-testens store usikkerhed) at de har haft COVID-19 og dermed aktuelt er beskyttet mod sygdom. Har man sagt a må man også sige b.

Alle dem, som fra naturens side har haft COVID-19 er som tidligere skrevet for praktiske gøremål immune aktuelt. Vi aner ikke om det er sikkert for dem, at få vaccinen. Det bliver et gæt. To gæt – altså hvad langtidsvirkningerne måtte være og hvordan vaccinen påvirker folk, som har haft sygdommen – er i min optik to gæt for mange. Kort sagt lad os glæde os over, at vi har næsten 150.000 danskere so far, som IKKE har brug for vaccinen.

 

Nu vi taler om vacciner. Jeg har også skrevet om det før. Så forbliver det mig en gåde, at ingen politikere (eller pressen) har interesseret sig langt mere for sikker brug af fx Calmette-vaccinen eller MFR-vaccinen ifht at skabe såkaldt erhvervet immunitet. Vi ved, at en del vacciner (som disse) har flere positive virkninger rettet mod andre sygdomme, end lige dem som de skal beskytte mod. Det er vacciner, som har været brugt i mange år og millioner af doser – og dermed ved vi, hvor sikre de er. Det synes jeg personligt ville være og er meget mere betryggende at gøre brug af end en ny RNA-vaccine, som vi på ingen måde kender langtidsvirkningen af. Det er dog åbenlyst, at der ikke er samme økonomiske interesser involveret i disse vacciner og dermed heller ikke nogen salgsmaskine til at promote vaccinen og skabe hysteri om vaccinen som set ved Pfizer-vaccinen.

Mon ikke vi kan se frem til, at hele ”panelet” af Mette Frederiksen, Søren Brostrøm, Magnus Heunicke, Henrik Ullum, Kåre Mølbak og vennerne starter med at lade sig vaccinere for rullende kameraer? Det vil da være at ”tage egen medicin” foran befolkningen.

PS. Kan se at Mette Frederiksen ikke tager vaccinen først, fordi hun ikke er i nogen risikogruppe. Ahh – det er jo ikke korrekt. Hun sidder som landet statsminister, hvilket er en udsat post, så under normale omstændigheder ville jeg da forvente, at vi grundet landets sikkerhed skulle forvente, at hun blev vaccineret først. Men åbenbart ikke med en RNA-vaccine hastet igennem.

 

 

Læs selv studiet:

https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2034577?query=recirc_curatedRelated_article 

 

 

Dette er en 100% uafhængig blog og der indgår ingen reklameindtægter. Uafhængighed er afgørende nu og for vores demokrati. Vil du støtte mit fortsatte uafhængige arbejde, som tager udgangspunkt i dokumentation og fakta, er du meget velkommen til at støtte bloggen. Ethvert beløb, stort som småt, er værdifuldt for det videre arbejde. Betal med mobilepay på 30934 (LIVA Group). Tak for din støtte.