I krig dræber unge mænd, som ikke kender hinanden, andre unge mænd – fordi nogle gamle mænd hader hinanden.

Noget i den stil læste jeg den anden dag – og det rummer stor sandhed.

Jeg vågnede imorges og læste – som mange andre – at ikke alene havde Will Smith vundet en Oscar for bedste mandlige hovedrolle – men forinden havde han stukket Chris Rock en lussing. Fordi Chris Rock havde gjort ondskabsfuld grin med Jada Smith foran “hele verden” og samtidig latterliggjort hendes sygdom. For det er jo pointen – hun er syg og har derfor tabt håret. Forestil dig, at en af dem du elsker højst, blev latterliggjort foran alle andre – ikke alene for at være kvinde men en skaldet (og syg) kvinde. Hvad ville du gøre?

Se Will Smith er en mand efter mit hjerte. Ikke at han slår på andre – men at han forsvarer en kvinde på 1,52 cm – som er blevet dybt såret og ydmyget. Foran hele verden.

Nej, man må ikke slå andre. Man må heller ikke slå andre ihjel – selv om man kalder det krig.

Jeg ved ikke, hvorfor det får mig til at tænke på, da Morten Hviid i sin tid overlevede Estonia-forliset og fortalte, hvordan han jokkede på en kvindes hoved for at komme op. Hun druknede – han overlevede. Det billede mejslede sig ind i mit hjerte – fordi jeg blev mindet om i al sin gru – at vi kvinder ER det fysisk svage køn. Vi jokkes på – for at mænd kan overleve. I hvertfald de mænd, som ikke hjælper os. Rækker os en hånd. Beskytter os, når det er nødvendigt.

Så jo – jeg synes Will Smith gjorde præcist hvad han skulle.

I never saw a gent yet that didn’t understand a good slap in the mouth..ville Humphrey Bogart vel have sagt. Omend politisk ukorrekt.

Nej -vi må og skal ikke slå hinanden. Men i nogle situationer er vi kvinder afhængige af, at vi har nogle mænd i vores liv -som beskytter os. Og ja, her røg der så en lussing med i købet. Uha.

Uha, uha. Dette øjeblik kan jeg så fortælle dig, at et hav af kvinder bliver tævet på, ydmyget, seksuelt krænket, udsat for groft nethad i et omfang ingen mænd gør og undertrykt – sjovt nok uden at alle falder over egne ben for at fordømme det.