Hvis en offentlig ansat i sit hverv får kendskab til eller mistanke om at et barn udsættes for omsorgssvigt har vedkommende en skærpet underretningspligt. Manglende underretning kan i værste fald føre til 4 måneders fængsel.
Jeg sad i sin tid med som lægelig ekspert da Barnets Reform blev udformet i 2010. Udpeget af daværende socialminister Karen Jespersen som krævede at loven skulle og måtte være farveblind. Det er den fortsat ikke helt.
Seneste skærpelse er netop, at den offentlig ansatte risikerer fængsel ved manglende underretning. Vel at mærke mange år efter at den manglende underretning er blevet sendt afsted. Fordi barnet glemmer IKKE.
Hvad der undrer mig er den store uvidenhed om underretningspligten blandt mine egne kollegaer – læger. Ikke mindst praktiserende læger.
Jeg har i mit arbejde som sociallæger kendskab til mange sager – og underretninger fra læger er en sjældenhed. Faktisk meget stor sjældenhed. Det skyldes ikke at lægen ikke er bekymret – vælger jeg at tro – men at han/hun ganske enkelt ikke kender reglerne.
Socialmedicin som netop underretningspligten også hører ind under er generelt nedprioriteret i efteruddannelsen af læger. Desværre. Det har alvorlige konsekvenser for dem det rammer – nemlig udsatte børn.
Mit håb er, at mine kollegaer nu for alvor forstår deres personlige ansvar for at underrette kommunen, når de får kendskab til overgreb mod børn. Og at de forstår de alvorlige konsekvenser. Ikke alene for det ulykkelige barn – men også dem selv.