Jeg ved snart ikke om jeg skal le eller græde. Dagligt tænker jeg NU vågner befolkningen da op. NU vågner pressen. Og så sker der nul og et hammerslag…og så alligevel. Måske er befolkningen rent faktisk ved at vågne op. Gøre oprør. Måske er pressen OGSÅ ved at vågne op. I hvertfald er der uro.
Tal fra Seruminstituttet viser, at vi har haft det laveste antal døde i 6 år. Vi har faktisk i nu mange måneder vidst, at antallet af døde var meget lavt og lavere end normalt for sæsonen. Det tror pokker, når man isolerer en hel befolkning – ja, så undgår man til en vis grad smitsomme sygdomme. Men det er IKKE holdbart selvfølgelig. Mit gæt er så også, at vi nu over de næste måneder vil se en øget dødelighed os ikke mindst de ældre, som har været isoleret og inaktiveret de sidste mange måneder.
Når historiebøgerne en gang om føje år skrives, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at man vil se tilbage på 2020 med stor undren og foragt. Foragt over at et samfund baseret på viden – eller som burde og kunne være baseret på viden – i stedet lod sig styre af frygt, manipulation og diverse menneskers og politikers egeninteresser. Intet andet. Egen vinding. Egen magt. Samtidig vil man kigge tilbage på de store indgreb, som det har haft på befolkningens liv. Flere ensomme. Flere triste. Mere vrede mellem mennesker. Flere frustrationer. Flere modløse. Mindre livsglæde. Mindre livskvalitet osv. Fortsæt selv. Man vil se tilbage på 2020 med samme skamfølelse og undren, som vi har gjort og gør ifht 2. Verdenskrig og nazismens indtog.
Tilbage er – at der helt åbenlyst IKKE er noget at frygte ifht dødelighed og COVID-19. Og med rette må man atter spørge regeringen, hvad MÅLET med de fortsatte restriktioner er? Hvad der legitimerer, at man ikke for længst har ophævet hasteloven. Jeg kan fortsat ikke se nogen undskyldning – overhovedet.
Vores samtalebog “CoROpå – en samtalebog om COVID-19” kan nu også downloades via fx MOFIBO eller ereolen. Udover at du selvfølgelig kan købe den i nærmeste boghandel eller låne den på bibilioteket. Helt gratis.