Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at sætte mig under skærpet tilsyn i 1 år som følge af, at jeg attesterede få fritagelsesattester (COVID19-testning) uden formel B-autorisation. Samme attesteringer blev senere varetaget af en kontorassistent. Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinier for disse fritagelsesattester. Jeg handlede således i god tro. Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare og tager IKKE patienter i behandling. Til gengæld er det meget åbenlyst, at der har været stor politisk indblanding i sagen – ikke mindst fra SF´s politiske ordfører Karen Normann Andersens side. Jeg opfatter det som en u-proportionel og uretfærdig sanktion. Den åbenlyse politiske indblanding gør, at sagen bør granskes nøje af Ombudsmanden.

 

Jeg tager det skærpede tilsyn med sindsro og til efterretning. Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn. Jeg opfatter det dog som et slag i luften, da jeg IKKE tager patienter i behandling. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed også bekendt med, at jeg ikke gør og heller ikke agter at gøre. Dette er en væsentlig oplysning, da Styrelsen for Patientsikkerhed skal agere i sager, hvor der tages patienter i behandling. Det er således meget væsentligt – om man tager i behandling eller ikke tager i behandling. Jeg tager som sagt ikke mennesker i behandling.

 

Jeg finder sanktionen er helt ude af proportioner og uretfærdig. For det første har jeg kvalifikationerne til en B-autorisation, jeg fik blot ikke formaliseret dem i sin tid. Men jeg opfyldte betingelserne for en B-autorisation og har arbejdet ansvarligt og samvittighedsfuldt i 31 år som læge og har en Ph.d. i socialmedicin.

 

I den konkrete sag hjalp jeg nogle mennesker i stor nød og attesterede ganske få attester om fritagelse for COVID-testning, hvilket siden blev varetaget af en kontorassistent i kommunernes Borgerservice med et stempel. Det mener Styrelsen for Patientsikkerhed er en så alvorlig fejl fra min side,  at den kan legitimere en sanktion, som jeg ikke kan klage over, mens jeg til gengæld finder reglerne meget uklare og sanktionen uretfærdig.

 

Jeg kontaktede selv Styrelsen for Patientsikkerhed flere gange, da jeg blev klar over, at der kunne være tvivl, for netop at sikre mig, hvorvidt jeg måtte skrive de få attester. Det gjorde jeg FØR Styrelsen for Patientsikkerhed selv rettede henvendelse. Jeg stoppede selvfølgelig omgående og orienterede Styrelsen for Patientsikkerhed herom. Jeg har derved også svært ved at se, hvori jeg kan udgøre en fare fremadrettet og jeg har til dags dato ikke skadet nogen ved mine få attester. Jeg levede op til mit lægeløfte og hjalp mennesker i stor nød og har aldrig været til fare for nogen.

 

Når det er sagt, fremgår det tydeligt, at det hele er initieret af politisk indblanding. Således har især Karen Normann Andersen som er sundhedspolitisk ordfører for regeringens støtteparti SF, jagtet mig aggressivt på de sociale medier og kontaktet sundhedsministeren flere gange herom. Min aktindsigt i sagen afslører sådanne korrespondancer fra hendes side og jeg kan være bekymret for, om Styrelsen for Patientsikkerhed har været sat under stort politisk pres. Jeg finder det meget skræmmende, når en folkevalgt politiker på den måde forsøger at begrænse fagfolks ytringsfrihed og ageren.

 

Jeg tager selvfølgelig det skærpede tilsyn til efterretning og med stor ro – for jeg tager – som Styrelsen for Patientsikkerhed også ved – IKKE patienter i behandling og har aldrig skadet nogen.  Jeg vil fortsat have fokus på mit ansvarlige lægelige virke herunder formidling af fakta og fortsat dele min viden og indsigt om corona, folkesundhed, epidemilogi, børns sundhed, søvn og meget andet.

 

De sidste 20 måneder har vist og bekræftet, at mine lægefaglige vurderinger har været og er korrekte. Det er for mig afgørende – og så må jeg tåle politisk chikane. Denne er åbenlys – selv i et land som Danmark. Det er SF´s og dermed indirekte regeringens forsøg på at kvæle en demokratisk og væsentlig debat.

 

Nu har jeg jo ikke som statsministeren egenhændigt lukket et helt land og udryddet et helt minkerhverv. Min brøde er, at jeg har attesteret få fritagelsesattester uden klare retningslinier, og disse blev siden attesteret af en kontorassistent. Mere er der ikke til sagen udover hvad jeg opfatter som meget bekymrende politisk chikane. For mig at se, er det en åbenlys sag for Ombudsmanden at gå ind i. Netop fordi det politiske pres har været så stort på en myndighed og i mine øjne affødt en u-proportionel sanktion.

 

Det er tankevækkende, når pressen ønsker at omtale denne sag – mens de har censureret mine korrekte lægefaglige vurderinger i ekstrem grad de sidste 20 måneder. Det rimer ikke på demokrati.

 

Hvad angår pressen forventer jeg, at ovenstående gengives i sin fulde ordlyd, når/hvis sagen omtales.

Opdatering:

BT kører ved Thomas Ambrosius en misvisende artikel, hvor de bevidst har udeladt pointen med den politiske indblanding. På trods af at jeg har krævet og ret til genmæle med mine vigtige pointer. Sagen ender uden tvivl i Pressenævnet, da BT holder stædigt fast på, at de fortsat vil udelade de væsentlige pointer med politisk indblanding. Det på trods af, at Thomas Ambrosius i starten lod mig forstå, at de ville gengive ovenstående pressemeddelelse.

Opdatering:

Jeg har selvfølgelig klaget til BT over at jeg ikke har fået fyldestgørende genmæle, hvilket de presseetiske regler foreskriver. Såvel Michael Dyrby som Jonas Rathje har ukoordineret sendt mig afslag herpå. Undervejs lod Thomas Ambrosious mig da også pr sms forstå, at jeg kunne få lov til at redigere BT – samt at det var chefredaktionens (Jonas Rathje må man forstå), som havde besluttet at udelade det væsentlige forhold med den politiske indblanding fra Kirsten Normann Andersens side (regeringens støtteparti SF´s sundhedspolitiske ordfører). Hvis ikke en sådan indblanding fra en folkevalgt politiker er vigtig i en grotesk sag som min, som de færreste reelt forstår, så ved jeg ikke, hvornår det er en vigtig oplysning. For mig er det i hvertfald – og derfor krævede jeg det også som en del af mit retmæssige genmæle. Men som Michael Dyrby så venligt skrev, kunne jeg tage den videre til Pressenævnet og så ønskede ham mig iøvrigt en god søndag.

Efterfølgende har Thomas Ambrosius søndag aften bedt mig om at fjerne sit navn her på min blog, fordi omtalen af ham miskrediterer hans faglighed. Jeg fastholder, at de har undladt at give mig et fyldestgørende genmæle og vores dialog herom på sms stopper først sent søndag aften, hvor jeg beder Thomas Ambrosious om at forklare mig, hvorfor en sådan oplysning om en politikers indblanding for et landsdækkende medie og magthavernes vogter er irrelevant for dem at bringe. Herefter larmende tavshed fra Thomas Ambrosious side. Han har om nogen tilsidesat god presseskik og dermed er det ikke mig, som miskrediterer ham fagligt – det gør han åbenlyst selv.