Du kender det godt. Telefonen ryger på gulvet for 120. gang – og det er så én gang for meget. Skærmen kan ikke mere. Nu er der ikke kun enkelte forkerte striber på skærmen – nu er skærmen én stribe. Gode råd er dyre og efter mit hysteriske anfald havde lagt sig, ledte jeg desperat efter den nærmeste skærm-dealer. Alt mens jeg måtte erkende, at jeg IKKE havde fået lavet backup og jeg frygtede, hvordan jeg ville kunne huske vigtige aftaler, vigtige telefonnumre og mest af alt om mine elskede fotos var væk. Så det var med hjertet oppe i halsen, at jeg søgte en skærmbutik.
Således gjort i dag kl. 17.15 – og skærmbutikken lukkede kl. 18. Mig derhen i en fart, ind i butikken og en venlig gentleman lovede at lave skærmen på 5 minutter. Der gik præcis 5 minutter – og så havde jeg atter det smukkeste udsyn til min skærm, mine billeder, sms´ere, telefonnumre, aftaler osv. Nøj hvor var jeg lettet. Og glad.
Da jeg havde betalt hvad jeg egentlig synes var billigt sluppet – kiggede reparatøren mig i øjnene – og jeg nåede lige at tænke “åhhh, nu skal jeg have en mindre forelæsning om at jeg skal have 10 panserglas på” før jeg hørte ham sige “du er meget smuk!”. Jeg tror jeg fik sagt “i lige måde” – hvad også var sandt – mens jeg lettere forvirret men smilende forlod butikken. Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe til ham, som jeg tænker ville blive mest jaloux – nemlig min mand. Han reagerede som forventet. Først grinte han og spurgte om reparatøren havde gemt sin blindestok væk. Men efter sekunders betænkningstid kunne jeg jo godt fornemme, at min mand hurtigt måtte erkende, at der måske var unødig konkurrence. Ha ha ha. Så forsøgte han sig med samme men noget mere rustne komplimenter.
Anyway – hvor skal vi hen – udover at jeg skal prale med at nogen siger jeg er meget smuk? Hvilket faktisk gør godt en uge før jeg fylder 59. Jo, med historien vil jeg sige, at vi roser hinanden for lidt. Ikke mindst dette helvedesår – tror jeg, at vi langt hen ad vejen har glemt dagens små komplimenter. Og nok også flirten. Ikke mindst nu med den forbandede maske på. Hvor enhver interaktion mellem mennesker bliver endnu mere amputeret. Men jeg vil tage den flinke reparatørs ord som en påmindelse om, at jeg vil gøre mig umage resten af året med at give komplimenter. Endnu flere end jeg plejer. Du skal også prøve det. For det gør faktisk rigtigt godt :-). Livet bliver lidt sjovere og lidt lysere. Og DET har vi brug for. Allesammen.
Og jo – DU er også meget smuk!