Ja – sagen om Jeppe Kofod spøger fortsat. Jeg har det umådeligt svært med, at landets statsminister Mette Frederiksen mener, at en undskyldning for et strafbart forhold som kan give op til 4 års fængsel er nok. En seksuel krænkelse af et barn! Hold nu fast i det. Det er et barn, som blev krænket – ikke en fuldvoksen kvinde som måtte tåle en hånd på sit lår!

Flere ting undrer mig. Det undrer mig, at rigsadvokaten ikke for længst og mange år siden af egen kraft rejste en sag. Jeppe Kofod har jo tilstået offentligt flere gange. Så skyldsspørgsmålet kan der ikke være tvivl om. Det undrer mig også, at Jeppe Kofod på nogen måde har formået at blive sikkerhedsgodkendt som udenrigsminister. Hans tidligere strafbare forhold er da om noget et forhold, som gør ham (og Danmark) uhyre sårbar i kritiske situationer.

Ja – der er meget jeg ikke forstår. Men krænkelser af børn forstår jeg til gengæld godt – og jeg er fortsat rasende over, at vi har en statsminister, som mener, at en undskyldning er tilstrækkeligt. Plus slår det hen med, at det er 12 år siden! Heldigvis er der ingen forældelsesfrist, netop når det gælder overgreb mod børn. Og hvor gamle var sagerne mod Weinstein? Flere af sagerne var over 20 år gamle og INGEN af sagerne omhandlede børn!

Hvor er retfærdigheden blevet af? Hensynet til vores børn? Forstanden ved vi forlod landet for mange måneder siden. Det ændrer alligevel ikke ved, at det er et himmelråbende signal regeringen og statsministeren med den adfærd ikke alene sender til befolkningen – men udsatte børn i særdeleshed. Egne partimedlemmer for den sags skyld.

Vi har et retssamfund – og det bygger på rettergang og eventuel straf. Ikke på offentlige undskyldninger. Hvor nogle undskyldninger åbenbart er mere valide end andre. Afhængig af om man er ven med landets statsminister eller ej. Den går IKKE i et samfund, som bygger på retfærdighed og ligeværdighed. Horribelt faktisk. Regeringen sender et helt forkert signal ifht befolkningens retssikkerhed og i særdeleshed børns retssikkerhed.