Fuck fucking hot

For nu at blive i sprogbruget.

Der er stort set ikke nogen avis, ugeblad eller anden platform, som ikke har givet plads til interviews med Renee Toft Simonsen i forbindelse med lanceringen af hendes bog “Fucking hot”. Stor applaus til PR-arbejdet. Det betyder så også, at jeg frivilligt eller ufrivilligt allerede har læst vel 3-4 interviews. Det er mere end rigeligt.

Først en væsentlig disclaimer – jeg har ikke læst bogen og kommer heller ikke til det.

Men frys lige billedet. Skift navnet ud med Thomas Helmig. Kunne du drømme om at læse en bog han havde skrevet om gigtplagede knæ, kvinder der ikke længere begærer ham, håret der bliver gråt og tørt, hejseværket der ikke virker helt som før, lungerne som er røget til mos osv? Næppe. Som min mand den anden dag sagde forarget og hovedrystende ´den bog er der sgu da ingen mænd der vil købe!”. Og som jeg så straks svarede ´Nej, men hvorfor helvede skal vi kvinder så sygeliggøres og nedgøres til vores fucking natlige hedeture?´. I øvrigt i en alder, hvor vi retmæssigt er på toppen af vores kunnen. Fandme nej. Jeg vil ikke nedgøres til bare at være min alder. En ynkelig storsvedende kvinde som mændene ikke begærer. Fucking not! Jeg er en dygtig læge, dygtig underviser, dygtig forretningskvinde, produktiv forfatter, kreativ sjæl og mest af alt fantastisk godt og sjovt selskab ☺. Nemlig.

Min anke er egentlig ikke at Renee Toft Simonsen har fundet en vis heling i at skrive bogen. Og den kan også meget vel indeholde alt muligt andet end hvad der fremgår af de forskellige interviews. Men skal vi tage dem for pålydende, så er budskabet at vi modne kvinder er nogle sølle, svedende, fortvivlede og hængørede koner. Det narrativ er noget pis og derved bliver Renee Toft Simonsen i mine øjne en elendig rollemodel.

Smukke og livskloge Renee Toft Simonsen burde have skrevet en bog om hvor fucking fedt det er at se så godt ud fortsat – hvor skønt det er at være en skøn kvinde, som kan selv, vil selv og tør selv.

I går stod jeg i vores smykkebutik JEWLSCPH på Blegdamsvej som ´vikar´. Det sker forholdsvist sjældent, men jeg nyder det hver gang. Ind ad døren kom en jævnaldrende kvinde, hun kiggede lidt på mig og så sagde hun ” Hvor er det nu jeg kender dig fra? Er du fotomodel” Jeg svarede med et kæmpesmil ”Ja!”….desværre genkendte hun mig hurtigt derefter. Senere grinte vi meget af det, men mit budskab er at vi selv om vi er modne fortsat ser hammer godt ud, mændende begærer os fortsat (ikke mindst yngre mænd) og vi er på toppen af vores formåen – fagligt og økonomisk. Det er det narrativ vi har brug for og det er det narrativ, som er opbyggeligt!

DEN historie vil jeg gerne læse (og nok også skrive). Den historie – det narrativ – vil jeg gerne spejle mig i. Men alt det andet er blot medvirkende til at holde mig fastlåst, holde mig nede, kue mig, gøre mig ynkelig og nedgøre mig til at være ´mine hedeture og fem slappe vomsier´. Her sidder jeg over. Tak. Jeg er IKKE mine hedeture – men jeg er rigtig meget andet.Hallo. Jorden kalder. Vi skriver 2018!

Ps. Eneste kur mod et varmt indre termometer er daglig motion. Det skruer ned for varmen ☺. Og hvad angår dårlig søvn har jeg tonsvis af gode og effektive søvnråd. Men det er en helt anden snak. Kig på bloggen eller læs mine bøger og pjecer herom.

Pps. Vi må gerne være uenige. Også her på bloggen. Men uforskammede indlæg slettes. Håber ikke de er repræsentative for bogens læsere….men jeg sletter retfærdigvis en del ækle indlæg og det synes jeg er trist. Heldigvis også ganske uvant her på bloggen. De fleste har nemlig forstået, at jeg ikke accepterer svinsk tale. Ganske enkelt. At en del af jer finder glæde i bogen er jo fint – for jer – det ændrer ikke ved, at jeg fortsat mener, at ikke mindst ´mediehistorierne´ i forbindelse med bogens udgivelse på ingen måde gavnede os modne kvinder. Vi blev ynkeliggjort – og det er mest af alt det min anke går på.