Læge, Aya Baram, fik d. 11.juli i sin kronik i Politiken klokkeklart understreget, hvorfor det er afgørende at læger fastholder en neutral fremtoning og at direktionerne sikrer en tilsvarende dresscode UDEN religionspolitiske (og andre politiske) symboler.
Tørklædet er et uhyggeligt stærkt og intimiderende symbol, og i forhold til os kvinder stærkt krænkende. Aya Baram lader ingen tvivl tilbage, og det er uhyggeligt som hun krampagtigt fastholder sin ret til at missionere overfor patienterne. Lægeløftet må være glemt. Det er ikke lægen, som skal i centrum, det er patienten! Det er tid til at sikre patienterne og undgå sådanne situationer. Kan direktionerne ikke sikre patienterne mod en sådan intimidering, må man politisk gribe ind.

Ovenstående i mine øjne meget relevante debatindlæg forsøgte jeg at få bragt i Politiken, men modtog efter flere dages tavshed nedenstående mail. Jeg efterlades med tanken, at Politiken/Tarek Omar reelt ikke ønsker den debat og da slet ikke nuanceret. Ærgerligt. Men heldigvis er debatten for længst flyttet fra avisernes nussede spalter til nettet. Og hermed poster så jeg så min pointe (igen, igen). På et tidspunkt er der vel politikere der vågner op. Eller direktioner.

Kære Vibeke Manniche,

På grund af den store tilgang af stof til debatsiderne har jeg desværre ikke fået plads til dit indlæg, hvorfor jeg må sige nej tak i denne omgang.
Når det er svært at få optaget debatindlæg i Politiken, skyldes det, at vi modtager langt flere kvalificerede indlæg, end vi har plads til at trykke.
Vi må derfor dagligt skuffe mange. Du er naturligvis meget velkommen til at skrive en anden gang, når du har noget på hjerte.

Med venlig hilsen
Debatredaktør Tarek Omar