Jeg har mange titler – og nogle af dem er blevet givet mig gennem årene efter grov grov netchikane. De er ikke værd at gentage – men jeg må desværre erkende, at nethadet gennem de seneste år har nået helt nye højder og jeg er i dag blot en af tusinde som udsættes for netop netchikane. Det er en ringe trøst, at vi nu er mange, som udsættes herfor. Og umådelig ækelt og tarveligt.
Helt almindelige mennesker sidder bag deres helt almindelige computere og spyr omkring sig med giftigheder, chikane, trusler og alt muligt PIS. Ekstrem hadefuld retorik. Helt uden konsekvenser. Sidstnævtne er vi nødt til at få ændret. NU!
Vi har netop været vidne til Fie Laursens selvmordsbrev på instagram. Det har fået ikke mindst den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at efterlyse klarere regler ifht presseetiske regler ved fx instagram. Og det er helt fint. Men det fjerner jo ikke årsagen til selvmordsforsøget.
Så lad os lige dvæle ved nethadet. For det at blive lagt for had i den grad, som ikke mindst Fie Laursen er blevet gennem mange år, sætter sine tydelige spor. Mejsler sig fast i sjælen på den angrebne. Digital chikane og digital mobning har uden tvivl et medansvar ved selvmord og selvmordsønsker. Ikke mindst hvis man i forvejen er sårbar.
Så lad os kigge på årsagerne til selvmordsforsøg og selvmord når unge (og gamle) influencers begår selvmord eller forsøger. Og lad os kigge på nethadet.
Nethad skal have konsekvenser. Jeg så gerne et netpoliti – så hvis (og når) nogen sendte en hadefuld/truende/chikanerende kommentar til en anden person, så var der omgående afregning. Fx 100 kr til den forulempede og 20 kr til netpolitiet. Omgående. Og ved flere forseelser strafferetslig forfølgelse. Gerne med mulig fængsel i sværere og gentagne tilfælde.
Vi er simpelthen nødt til at få stoppet nethadet – vi er nødt til at få stoppet den digitale chikane og grove mobning. Selvmord er selvfølgelig yderpunktet – men defamering, chikane og mobning har også betydning for livskvalitet, humør, fysisk og psykisk trivsel samt ansættelsesmæssige forhold. Netchikanen fører et slimspor med sig af dårligdomme, rædsler og mulig død.
Det SKAL stoppes! Lad os få et netpoliti. Hvad venter politikerne på?
Alle jer der fortsat sender hadefulde beskeder – jeres navne (email og IP-adresser) gemmes – men I kommer ikke til orde her. Men glæd jer til at se jeres navne blive offentliggjort – for jeg har fået nok af jeres perfide, ondskabsfulde og til tider truende beskeder. Nok er nok!
Sådan, et genialt modtræk. Dem der ytrer had skal stå til ansvar ikke bare for sine ofre, men for sine egne bekendte og familie. Tak fordi du viser vej for andre, der ikke har ressourcer at stå imod med, had er i den grad nedbrydende.
Med venlig hilsen,
Knud Møller
Tak for dit indlæg!
Der ER jo noget st gøre.
Aggressionerne skyldes den tilsyneladende sikkerhed i mørket og anonymiteten. Ganske som hos alle kriminelle. Folk med had-beskeder i ærmet skal tvinges til at tænke sig om ved at blive konfronterede, stillet til ansvar. Det ligger i et rets-samfund. Lyset skal ud i mørket til de mindre vidende mobbere.
Med venlig hilsen
Susanne Gaun
Jeg vil gerne støtte op omkring at man for et netpoliti, For det er ikke i orden på nogen måder at verbalt overfalde og true andre. Hvis man skal være grov i bunden og true andre, så må man stå ved sit ord. og erkende at det var måske nok lige i overkanten og sige undskyld.Ord skader det væsen angrebet er rettet i mod. Så er du ikke mand/kvinde nok til at lade være med den slags, så må du forstå det på anden vis. Som en Munk vil sige det.Vi elsker dig, men så længe du opføre dig sådan, så må du opholde dig over i hjørnet. Når du har tænkt længe nok over din opførsel og hvordan du har skadet et andet menneske, så kan du komme til os igen og være en del af samfundet, være elsket for den sjæl du er. Primitiv adfærd er ikke okay. Bliv voksen , Luk lyset ind i dit væsen. Plant en stor blomst i dig selv.Gør et eller andet. Red dig self fra følelsesmæssig og moralsk undergang. Mange har nok at slås med i livet.Gider ikke at blive tromlet ned af andre. For mange af os.Livet er rigtig svært.Så prøv lige at skabe en stemning på nettet der er til at holde ud, nu da vi bruger det det forskellige ting.
Ja, tak til netpoliti!
Som kan beskaeftige sig med andre opgaver, end chikane paa nettet.
For eksempel sporing af svindlere.En opgave som vores eget politi hverken kan, eller vil, beskaetige sig med.
Old ways won’t open new doors, som man siger. Derfor, tager jeg hatten af for, din maade, at gribe tingene an paa.
Jeg er helt sikker paa, at disse trolls er psykopatiske maend(m/k),der ikke ved hvordan, de ellers skal faa luft for deres kvindehad, misundelse af kvinder og frustrationer generet.
Saa, hurra for dig, og fremfor alt: Lad dem aldrig faa held til, at lukke munden paa dig( deres inderste oenske)
Fedt at du tager kampen, tak for det!
Det er på høje tid at der kommer regler for internettet, det er det rene Klondike nu og har været det ALT for længe. Hvorfor skal det være lovløst at færdes på nettet når vi har regler for den fysiske verden og synes at det er rigtig godt? Påberåbelse af ytringsfrihed er gået alt for langt på nettet. En klog person sagde engang at “ din frihed har en meget klar grænse og den går ved andres frihed”. Men overvågning/netpoliti er ikke nok, der skal politiske tiltag til, så den enkelte selv kan sætte en reaktion igang som har konsekvens for angriberen. Den gamle blasfemi paragraf skal måske genoplives med et nyt indhold om stødende indhold og hadtale? Det skal heller ikke være multinationale selskaber der sætter reglerne for dette, det skal vi selv og så skal de rette sig efter det, med passende Margrethe Vestager- konsekvens.