http://www.forlagetliva.dk/hverdagens-psykopater-mennesker-der-skader-andre.html
Læs ovenstående fantastisk bog, skrevet af psykiater Henrik Day Poulsen. Bogen udkommer på tirsdag. Den er værd at læse. Især om psykopater på nettet. Dem er vi nogle stykker af, som nu gennem mange år har været forfulgt og chikaneret af. Man vænner sig egentlig aldrig til det – og det er en ringe trøst, at rigtig mange af jer i stigende grad også udsættes herfor. Højst sandsynligt ofte af de samme psykopater.
Men bogen handler også om mange andre psykopater – i erhvervslivet, blandt journalister og ikke mindst dem som nogen ender med at blive kærester med, gift med, få børn med osv – for bagefter at flygte skrigende. Stalkere er også at finde i kategorien.

Chikanen på nettet er typisk båret frem af syge steder som Ekstrabladets vamle ´Nationen´ og med løgne, had og chikane som motor. Det undrer mig også, at vi har mennesker, som går på arbejde med det ene formål at udbrede løgne om andre mennesker. Psykopati? Ja, det vil jeg faktisk tro det til tider handler om.
Læs bogen og bliv klogere! Plus elsk dem du elsker og ikke mindst livet.