Det er over to år siden, at jeg sidst skrev om førstehjælp ved kvælningsulykker hos 1-årige. Nu er endnu et 1-årigt barn desværre blevet kvalt. Denne gang hos en dagplejer ved Esbjerg.
Belært af diskussionerne sidste gange – kan jeg være lidt bekymret for, om man overhovedet bruger rette form for genoplivning.

Er et barn på et år ved at blive kvalt i fx mad eller lignende, skal man tage tyngdekraften i brug! Alt andet er noget vås (også selv om man har anbefalet forkerte teknikker i årevis).
Man kan lægge barnet på maven på tværs af ens ben (mens man sidder ned), så at barnets overkrop hænger ned mod gulvet. Man kan også, hvis man har kræfter, lægge barnet hen over ens skuldre med brystet og hovedet ned foran en, så at man samtidig kan trykke forsigtigt på barnets brystkasse. Men alt handler om at få taget tyngdekraften i brug.
Jeg kan være meget bekymret for, at nogle i stedet for at bruge den logiske sans (med at hovedet skal nedad på barnet) i stedet funderer over rette teknik osv. Tyngdekraften! Tænk tyngdekraft ind i det hele.

Jeg har prøvet det selv – og det virker. Det var ikke med et 1-årig barn, men med en unghund (boxer). Som da vejede fuldstændig som en 1-årig. Jeg smed hunden hen over skulderen og gav hende en forsigtig heimlich, mens jeg sikrede mig, at hundens hoved vendte nedad og tyngdekraften hjalp hende. Hun fik samtidig hostet kødbenet op og overlevede. Men havde jeg IKKE kastet hende op på skulderen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at hun var blevet kvalt for øjnene af mig.

Kort sagt – skulle du opleve det samme, at et lille barn er ved at blive kvalt i mad eller legetøj – så tænk ALTID tyngdekraften ind i din førstehjælp. Der er ikke forfærdelig mange minutter at give af – og spørgsmålet er, om den førstehjælp som dagplejere og pædagoger får tilbudt på nogle kurser tager udgangspunkt i netop tyngdekraften ved kvælningsulykker. Jeg kan komme lidt i tvivl.